This post is also available in: English, Swedish
© 2009 Green Kitchen Stories

Vinter boghvedegrød


Vi fejrede julen sammen med Davids mor. Hver morgen lavede hun denne fantastiske boghvedegrød til hele familien. Her er hendes historie bag grøden.

Jeg lærte at lave denne boghvedegrød på et yoga retreat for nogle år siden. Jeg koger den med kanelstænger, kardemommefrø og tørret frugt for at gi den ekstra smag. Jeg serverer den med frisk frugtsalat og lidt mælk -det er en god start på dagen! God energi og let fordøjelig er begge fordele der følger med grøden, en anden er at boghvede er naturlig glutenfri. David og Luise spørger altid om jeg vil lave denne boghvedegrød når vi er samlet i weekender og ferier.
/Lillemor

Lul_Jo
Da Davids søster er fotograf narrede vi hende ud en tidlig vintermorgen for at hjælpe med  at tage billeder af grøden. (Kan du se Luises 7-mdr-gravid-mave!!)

Vinter boghvedegrød
4 pers.

3 dl hele boghvedekorn
6 dl vand
150 g tørret frugt (abrikoser, svesker, tranebær, dadler eller det du har hjemme)
salt
2-3 kanelstænger
1 tsk kardemommefrø
1 vaniljestang

server med frugtsalat, lidt ekstra tørret frugt og havremælk

Vask boghveden med varmt vand. Hæld boghvede, vand og resten af ingredienserne i en gryde og kog ved svag varme i ca. 20 minutter. Rør af og til i grøden. Når al vandet er kogt ind er grøden klar. Fjern kanel- og vaniljestænger og server med frisk frugtsalat, tørret frugt og havremælk. Du kan genbruge krydderierne hvis du skyller dem i koldt vand.

Share

Post a Comment

Your email is never published nor shared. Required fields are marked *

*
*

Get Adobe Flash playerPlugin by wpburn.com wordpress themes