This post is also available in: English
© 2010 Green Kitchen Stories

Friske forårsruller af rispapir


Jeg tror de fleste er enige om at friske forårsruller er en af de retter som vi oftest bestiller på en restaurant men sjælden laver hjemme. Det er slet ikke så svært som det ser ud, så kast dig bare ud i det vietnamesiske køkken! Det er super lækkert og let og er desuden hel perfekt til en veninde-middag!

Igår inviteret jeg min veninde (som også venter sit første barn) over. Jeg bliver snart certificeret som instruktør i spædbarnsmassage, og skal derfor holde nogle prøve kurser, min veninde var af de første… Inden spædbarnsmassagekurset spiste vi friske forårsruller. Jeg havde forberedt grøntsagerne, dip og dressinger så vi selv kunne rulle imens vi snakkede og spiste. En succes!
/Luise


Friske forårsruller
4 pers.

Vi erstattede ris-/glasnudler med spidskål. Vær kreativ i dit grøntsagsvalg, du kan bruge alt f.eks. bønner, tofu, spinat, thai basillikum, æbler, sharon frugter osv. Vi lavede en marinade som vi hældte over grøntsagerne inden vi rullede dem. Du kan også marinere nogle af grøntsagerne inden.

Fyld:
1 mango
1/2 agurk
2 gulerødder
1 avokado
1 lille pakke bønnespirer
1 lille pakke sukkerærter
1/4 kål (hvidkål, spidskål, rødkål)
1 håndfuld cashewnødder eller peanuts (hakket)
frisk koriander
frisk mynte

Marinade:
2 spsk sesam olie
2 spsk vand
1 lime (saft)
1/2 frisk chili (finthakket)
1 fed hvidløg (finthakket)
salt

1 pakke rispapir

Forberedelser: Snit alle ingredienser fint og kom det i små skåle. Bland marinade og dressinger.
Lav forårsrullerne: Dyp rispapiret i varmt vand så det bliver blødt, læg det foldet ud på en tallerken. Læg fyldet  på midten af rispapiret, hæld marinaden over (på billedet brugte vi lime), fold rispapiret som vist på billedet.

Server med én dip sauce eller flere forskellige, her er lidt eksempler: Jordnøddesmør (som den er eller blandet med soya yoghurt, hvidløg og chili), soya sauce (med finthakket hvidløg og lidt finthakket  frisk chili og koriander), sur/sød chili sauce (som den er).

Ps. De er også vildt gode i madpakken!

Share

3 Comments

  1. camille
    Posted 14 Sep ’11 at 00:44 | #

    hej.

    jeg synes denne opskrift ser helt vildt spændende ud.
    men hvor køber man rispapir?

    mvh Camille

    • Posted 14 Sep ’11 at 09:35 | #

      Hej Camille!
      Du kan købe rispapir i asiatiske butikker eller i helsekost butikker.
      Happy Cooking!
      /Luise

  2. jane
    Posted 30 Oct ’11 at 18:09 | #

    Hej Camille
    Hvad indeholder rispapir udover ris?
    Kan rispapiret evt pakkes rundt om kødsovs ligesom empanadas?
    Jane

Post a Comment

Your email is never published nor shared. Required fields are marked *

*
*

Get Adobe Flash playerPlugin by wpburn.com wordpress themes