This post is also available in: English
© 2009 Green Kitchen Stories

Bulgur med safran


I jagten på de bedste vegetariske juleopskrifter er vi nået til en familieklassiker. Den første vegetariske jul vi fejrede (tilbage i 90′erne), bladrede min søster og jeg vores mors kogebøger igennem for at finde en juleopskrift uden skinke, kalkun eller frikadeller. Det var ikke let, et svensk julebord plejer som regel at se ud sådan her. Vi fandt omsider en opskrift på safran couscous og den har vi lavet næsten hvert år til jul. I år har vi ændret couscous til bulgur.
Måske skal jeg tilføje at safran er en af de vigtigste julekrydderier i Sverige. Vi anvender det i boller, kager og madretter. Jeg havde egentlig altid troet at safran var et julekrydderi i det meste af verden, men Luise har lært mig at de ikke engang bruger det i Danmark. Så nu er jeg lidt forvirret, er der andre lande udover Sverige der bruger safran som et julekrydderi?
/David

Bulgur med safran
4 pers.

3 dl bulgur
6 dl grøntsagsbouillon
1/2 g safran

olivenolie
1 løg
2 fed hvidløg
1/2 chili
1 rød peberfrugt (i strimler)
1 squash (finthakket)
10 cherrytomater (halve)
1/2 citron (saft)
1 håndfuld hakket koriander
salt & peber
200 g gede fetaost
ristede salte mandler

Kog bulgur i grøntsagsbouillon i ca 10 minutter, tilsæt safran når det koger. Varm olivenolien i en pande og tilsæt løg, hvidløg og chili. Tilsæt peberfrugt, squash, cherrytomater og citronsaft. Lad det simre under omrøring i ca 10 minutter og tilsæt halvdelen af den hakkede koriander, salt og peber og halvdelen af fetaosten. Bland det hele med den kogte bulgur og server på et fad. Drys resten af koriander, gede fetaost og ristede salte mandler over inden servering.

Vil du have den ekstra lækker kan du også drysse granatæble over!

  • Share/Bookmark

Post a Comment

Your email is never published nor shared. Required fields are marked *

*
*

Get Adobe Flash playerPlugin by wpburn.com wordpress themes