Denne weekend tilbragte vi i familiens vinter/sommerhus, 30 min udenfor Stockholm. Hele lørdagen lå vi på sofaen og så 1. sæson af HBO serien “The Wire”. Søndag morgen tog vi en pause fra vores tv-maraton og lavede en ingen-sukker-super-sund-meget-lækker brunch: Banan & blåbær pandekager uden mel, Spelt & Mysli Scones, Frugtsalat, og Superfruit Smoothie. Her er opskriften på pandekagerne.
Banan & blåbær pandekager
4 pers.
3 bananer
6 æg
100 g revet kokos
1 spsk kanel
2 dl blåbær (frosne)
Kokosolie til at stege i
Mos bananerne med en gaffel. Tilsæt æg, revet kokos og kanel og bland det godt. Tilsæt til sidt blåbær og vend forsigtigt.
Steg pandekagerne som små klatkager på begge sider på middel varme. Server med revet kokos, kanel og blåbær eller marmelade og nøddesmør.
Foto af: Johanna Frenkel

Kender du slik snørrebånd og syrlige eller søde remme som man lige snupper med når man er nede at handle? De indeholder en masse tilsætningsstoffer, …
I denne weekend har vi ommøbleret stuen. Vi fejrede resultatet med muffins lavet af mandelmel. Davids søster er fotograf, tjek hendes foto-blog ud her, hun kom …